Careturner vender patienten forsigtigt fra side til side
Careturner er et medicinsk udstyr, der let monteres på en medicinsk seng, og vil fungere sammen med sengens eksisterende bevægelser i to forskellige tilstande.
Manuel tilstand
Betjenes af plejepersonalet med den intuitive håndbetjening. Med et tryk på en knap vender slutbrugeren fra den ene side til den anden for at understøtte plejepersonalet i daglige flytnings- og håndteringsprocedurer f.eks. sejlpålægning og personlig pleje. I manuel tilstand kan vingerne hæve op til 70-80⁰ afhængigt af sengestørrelsen.
Automatisk tilstand
Den programmerbare kontrolboks har en forprogrammeret indstilling og mulighed for yderligere to programmer valgt af plejepersonalet. Careturner vender patienten forsigtigt fra side til side i løbet af natten og giver trykaflastning og sansestimulering. Careturner er meget støjsvag og uden vibrationer, så patienten kan sove uforstyrret. I automatisk kørsel kan vingerne programmeres op til 40⁰.
Målgrupper for Careturner
- Immobile borgere i fare for at udvikle tryksår
- Borgere, der lider af demens
- Borgere på plejehjem, hospitaler, hospicer eller derhjemme
- Kronisk handicappede borgere, der lider af f.eks. gigt, sklerose, hjerneskade
- Bariatriske borgere
- Patienter på intensivafdelinger
Vi giver mennesker med nedsat mobilitet et bedre liv og mere velvære. Vi gør dette ved automatiske og blide drejninger, der sikrer en uforstyrret nattesøvn og øger komforten ved pleje- og hospitals senge.
God søvn har en positiv effekt på humøret i de vågne timer og øger trivsel og mobilitet, og gør borgeren mere selvhjulpen.
Careturner® er også en hjælpende hånd for plejepersonalet. Careturner® håndterer de natlige sving og de tunge løft i forbindelse med pleje og overførsler. Samtidig sikrer Careturner® et positivt samspil med borgeren og forbedrer dermed både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Careturner® er diskret placeret under madrassen og erstatter udelukkende opgaver, der ofte opfattes af borgeren som ubehagelige eller skræmmende, og af plejepersonalet som tunge og udmattende. Samtidig spares ressourcer, der kan bruges til bedre formål, herunder formål, hvor varme hænder gør en positiv forskel.
Careturner® er gennemtænkt velfærdsteknologi, der sikrer den høje kvalitet og værdighed i plejen, som vi alle ønsker for vores ældre, men som er udfordret, fordi der vil være flere opgaver for den offentlige sektor, flere ældre og færre varme hænder.